At arbejde i en gruppe

“Det Danske Gurdjieff Selskab” blev dannet i 1979 i København og har idag base lidt udenfor København. Gruppen er skabt med det formål, at man her kan støtte hinanden i bestræbelsen på at bryde den mekaniskhed som vaner og illusioner binder os i. Den er åben for personer, som søger en sådan støtte for, som Gurdjieff har udtrykt det: “Her er der hverken russere eller englændere, jøder eller kristne, men kun dem der forfølger ét mål – at være i stand til at være”.


“… The first requirement of a living organisation is to come together, to unite. We can attain nothing unless the conditions of “coming together” are right. Without impatience, without intellectuality, without sentimentality, an event must take place. I need to be called and I need to call. The cause is the same. I need to listen and to hear the call, and I need to bring the call in a way that will be received. What is needed is a conscious relation sustained by vigilance and giving up of my ordinary will in order to work together. I accept or I do not accept this relation with the others.

At a certain point there are no leaders and no followers, only those who both question and listen. The teaching is the guide, and only he who questions more deeply can be responsible to serve. What each of us understands depends on his level of being. I must learn to know my own limitations and to recognise when others understand more.”

Jeanne de Salzmann
(The reality of Being, The Fourth Way of Gurdjieff, p. 109)

*****

Om arbejdet i grupper siger Gurdjieff:
”Hvad kan man generelt sige om, hvad der skal til for at vække et sovende g-i-gurdjieff-w-dogs-catmenneske? Et godt chok er nødvendigt. Men hvis et menneske befinder sig i dyb søvn, er et enkelt chok ikke nok. Det er nødvendigt med en lang periode med bestandige chok. Følgelig må der være nogen til at give disse chok. Jeg har tidligere sagt, at et menneske, der ønsker at vågne, må ansætte nogen, som bliver ved med at ruske i én i lang tid.

[…] Frem for noget andet behøver man hjælp. Men hjælpen kan ikke komme kun til ét enkelt menneske. De som er i stand til at hjælpe, værdsætter deres tid højt. Og naturligvis ville de foretrække at hjælpe, lad os sige, tyve eller tredive mennesker som ønsker at vågne op, snarere end ét enkelt menneske.

[…] Derfor må et menneske, som ønsker at vågne op, lede efter andre mennesker, som også ønsker at vågne op og arbejde sammen med dem. Dette er imidlertid lettere sagt end gjort, for at påbegynde et sådant arbejde og få det organiseret, kræver en viden som et almindeligt menneske ikke er i besiddelse af. Arbejdet skal organiseres, og det må have en leder. Kun da kan arbejdet fremvise de resultater, man forventer af det. Uden disse omstændigheder kan ingen anstrengelser resultere i noget som helst. Mennesker kan pine sig selv, men denne tortur vil ikke kunne vække dem.

[…] Arbejdet må organiseres. Og det kan kun organiseres af et menneske, som kender dets problemer og dets mål og som kender dets metoder – af et menneske, som selv på et tidspunkt har gennemgået organiseret arbejde af denne art”.

“There do exist enquiring minds, which long for the truth of the heart, seek it, strive to solve the problems set by life, try to penetrate to the essence of things and phenomena and to penetrate into themselves. If a man reasons and thinks soundly, no matter which path he follows in solving these problems, he must inevitably arrive back at himself, and begin with the solution of the problem of what he is himself and what his place is in the world around him.” G.I.Gurdjieff