{"id":256,"date":"2016-10-19T13:27:21","date_gmt":"2016-10-19T13:27:21","guid":{"rendered":"http:\/\/gurdjieff.dk\/wordpress\/?page_id=256"},"modified":"2020-03-29T10:51:47","modified_gmt":"2020-03-29T10:51:47","slug":"om-movements","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/gurdjieff.dk\/?page_id=256","title":{"rendered":"C. S. Nott – om Movements"},"content":{"rendered":"\n\tC. S. Nott: Teachings of Gurdjieff. A Pupil\u00b4s Journal, side 61<\/em>
\nFontainebleau, 1923 \u2013 25<\/em>\n\u201cBev\u00e6gelserne\/movements\u201d og dansene var meget interessante. Jeg syntes ikke at de var vanskelige p\u00e5 samme m\u00e5de, som andre gjorde, men \u2013 p\u00e5 samme m\u00e5de som med alt andet jeg har l\u00e6rt i mit almindelige liv \u2013 m\u00e5tte jeg starte helt forfra og glemme det jeg havde l\u00e6rt. Det tog mig lang tid at l\u00e6re at fornemme og f\u00f8le hver bev\u00e6gelse, gestus og stilling. Det syntes s\u00e5 enkelt at \u201dsanse\u201d, men \u2013 som engl\u00e6nder opvokset med fysisk eksercits og tr\u00e6ning i h\u00e6ren \u2013 m\u00e5tte jeg igen og igen blive gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 at \u201dsanse\u201d min krop.
\nDen f\u00f8rste \u201dObligatoriske\u201d begyndte jeg at g\u00f8re, som om det var en serie af fysiske ryk. Til sidst irettesatte Gurdjieff mig mange gange foran alle, hvilket ydmygede mig s\u00e5 meget, at jeg forlod platformen og satte mig ned. Efter nogle f\u00e5 minutter kom han hen til mig og forklarede mig roligt et og andet. Jeg vendte tilbage til min plads i klassen, og fra da af begyndte jeg at forst\u00e5 noget af den indre mening med dansene.
\n\"\"<\/a>Senere fik jeg lov til at deltage i \u201dInitiation of the Priestess\u201d og f\u00f8lte, at jeg tog del i en religi\u00f8s ceremoni \u2013 hvilket jeg ogs\u00e5 gjorde. Vore l\u00e6rere var Mme de Salzmann, Mme Galumiam og Mme Olgivava H. \u2013 fra Frankrig, Armenien og Montenegro. Jeg begyndte at l\u00e6re hurtigt og udf\u00f8rte snart alle de \u201dobligatoriske\u201d og at tage del i de store danse. Hartmann spillede musikken p\u00e5 et gammelt opretst\u00e5ende klaver, som ved hans ber\u00f8ring frembragte magisk musik. N\u00e5r Gurdjieff \u00f8nskede et nyt stykke musik, ville han sl\u00e5 det an p\u00e5 klaveret med \u00e9n finger, idet han supplerede tonerne med sin fl\u00f8jten. S\u00e5 begyndte Hartmann at spille melodien og efterh\u00e5nden udfylde med harmonierne, mens Gurdjieff blev st\u00e5ende n\u00e6r ham indtil det var, som han \u00f8nskede det. Han gav ikke Hartmann pusterum, f\u00f8r det var, som det skulle v\u00e6re. Kun en f\u00f8rsteklasses musiker som Hartmann kunne have frembragt s\u00e5dan musik, og han \u2013 i hvert fald i \u00e9t tilf\u00e6lde \u2013 fandt situationen s\u00e5 uudholdelig, n\u00e5r Gurdjieff var efter ham, at han rejste sig op fra klaveret og forlod Study House.
\n\u201dBev\u00e6gelserne\/movements\u201d til Thirty Gestures blev komponeret p\u00e5 den tid. Gurdjieff kaldte de tre l\u00e6rere hen til sig, viste dem \u201dbev\u00e6gelserne\u201d nogle f\u00e5 gange, forklarede dem og gav Hartmann melodien. Herefter satte han sig ned. De begyndte med det samme at arbejde med bev\u00e6gelserne og efter mindre end en time underviste de os andre i dem. Men vi, de unge elever, m\u00e5tte bruge mange timer, f\u00f8r vi var i stand til at udf\u00f8re dem tilstr\u00e6kkeligt godt.
\nSom al stor kunst var dansene og \u201dmovements\u201d mere moderne end det, der kaldes moderne, og dog har de deres rod i fortiden.\n

Overs\u00e6ttelse \u00a9 2014 Det Danske Gurdjieff Selskab<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

C. S. Nott: Teachings of Gurdjieff. A Pupil\u00b4s Journal, side 61 Fontainebleau, 1923 \u2013 25 \u201cBev\u00e6gelserne\/movements\u201d og dansene var meget interessante. Jeg syntes ikke at de var vanskelige p\u00e5 samme m\u00e5de, som andre gjorde, men \u2013 p\u00e5 samme m\u00e5de som med alt andet jeg har l\u00e6rt i mit almindelige liv \u2013 m\u00e5tte jeg starte helt … L\u00e6s videre C. S. Nott – om Movements<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-256","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/gurdjieff.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/256","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/gurdjieff.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/gurdjieff.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/gurdjieff.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/gurdjieff.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=256"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/gurdjieff.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/256\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":353,"href":"https:\/\/gurdjieff.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/256\/revisions\/353"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/gurdjieff.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=256"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}